fredag den 21. august 2015

Hvorfor stress er en mean motherfucker, og hvorfor det er okay at kalde folk for retarderede idiotrøvslikkere.

Siden sidst har jeg:

  • .. fået en kæreste. Via fucking Tinder. WTF. 
  • .. overlevet modul 1 og 2 med et 10-tal til følge - yay me! 
  • .. påbegyndt praktikken - med stress til følge - nay me! 
  • .. fundet ud af, hvor lidt hjælp der er at få, når man er stresset og studerende og ikke besidder en milliard til psykolog: "Vi har en præst, du kan tale med.", "Nu er stress jo heller ikke en sygdom..", "Der er også andre end dig, der har det hårdt!" og den bedste "Du kan da bare sygemelde dig og påbegynde studiet igen om et halvt år." Fuck jer. FUCK jer. 
  • .. at det er vildt grænseoverskridende at have stresstegn som migræne, sitrende fingre, kronisk træthed, kronisk dårlig samvittighed, at være grådlabil i tide og utide - det kan ikke anbefales at give sig til at hyle i bus 12, fordi man har glemt sin vandflaske, nada sexlyst (how fun, når man er nyforelsket....) eller at være så distræt, at jeg skal skrive ALT ned. 
  • .. at det er ret vildt at overleve en eksamen med et 7 tal med udgangspunkt i metode, selvom jeg ikke deltog i noget som helst af undervisningen. 
  • .. at have ferie i 7 uger, 2 ugers skole og så 9 ugers ferie igen. TAK MERIT <3 
  • .. at ferierne skal bruges på hhv. flytning og læsning til omprøve på modul 3. FML. 
  • .. at finde ud af, at folk man ellers holdte af, hverken er glade for, at jeg havde fundet en kæreste eller er en passende skulder at tude på, når ens grådlabile jeg stikker næsen frem, og man spørger efter det. TTYN. 
  • .. at jeg håber, der stadig er nogle, der læser med. Jeg savner at skrive :)