søndag den 31. august 2014

Slet ikke intimiderende. Not at all, mmm, mm, mmmh!


Nej, jeg skriver ikke om Miriams voldsomt søde indlæg igår aftes (TAK, du er my sister from another mister!), men om at virkeligheden er ved at indhente mig, og imorgen skal jeg have første dag som jordemoderstuderende. Av. 

Gamle læsere ved jo, at jeg har været ret flyvsk de sidste fire år - 4 måneder på sociologi, et års supplering med kemi og psykologi, et halvt år i en international bamsebutik, 1 år på Egmont Højskolen, og slutteligt halvandet år på sygeplejerskeuddannelsen i det aalborgensiske. Needless to say, har jeg været mere eller mindre rodløs - især at have i mente, at jeg undefløjteme skulle ind på den jordemoderuddannelse, koste hvad det ville. 


Det er jo nok derfor ret tydeligt, at jeg aldrig har følt mig helt tilpas som sygeplejerskestuderende (men har dog en idé om, at den trods alt har været ret udslagsgivende for, at jeg kom ind!), og det har været pissehårdt. Pissefuckinghårdt. At slæbe sig igennem lektierne, at slæbe sig igennem gruppearbejdet, at slæbe mig ud på den skole. Sådan rent fysisk. Det eneste tidspunkt, jeg har følt mig i hopla, har været i modul 4 praktikken, som jeg tilbragte på en gynækologisk afdeling. Voldsomt spændende og abnormt udfordrende at udøve god sygepleje til kvinder i svære situationer. 
Jeg synes ikke, der var noget galt med sygeplejerskeuddannelsen, langt fra - men den manglende interesse og det ikke-eksisterende drive for at skulle tilbringe 3,5 år på en uddannelse, jeg egentlig ikke ville have - det har været vildt udmattende. 

Og som jeg sidder her i min hyggelige lejlighed i Øgaderne med Justin Timberlake spillende på Spotify og den gode te fra Pukka i mit yndlings Royal Copenhagen krus, så kan jeg sgu ikke andet end frygte at begynde på jordemoderuddannelsen. Måske er frygt et ret stort ord at bruge og en smule patetisk, da dette studie er det, jeg har forberedt mig på de sidste 4 år - jeg frygter virkelig at falde igennem. At det bliver med en klump i maven at skulle i praktik. At jeg mister interessen. At jeg ikke er egnet, og at jeg ikke er god nok. Hvilket er latterligt og åndssvagt irrelevant. For jeg ved jo godt, det er her, jeg har hjemme. At det er min hylde. At jeg helt sikkert nok skal klumre gevaldigt i det og komme tifoldigt igen, og at det er helt okay. Jeg har ikke haft en måned til at forberede mig på livet som jordemoderstuderende, jeg har haft seks dage, og at min rodløshed og søgen efter min hylde endelig er slut. Og dertil kommer, at jeg i min jagt de sidste fire år, har placeret denne uddannelse på en piedestal, mens jeg har nedvurderet mine egne evner, hvilket selvklart giver en form for clash, der ikke er decideret klædeligt. Så måske er det på tide, jeg giver mig selv lidt credit - jeg blev erklæret egnet til det her studie. Og seks dage er bestemt ikke lang tid til at indstille sig på sin egen niceness. Så måske kommer den stille snigende her i løbet af den her kolde eftermiddag - det tror jeg helt bestemt, den gør :) Og helt ærligt - så er det måske meget godt, at den kære studievejleder ikke lukkede mig ind for fire år siden - jeg er jo blevet lidt mere voksen. Og nice ;)

.. desuden kræver nyt studie labre sager. Hurra for mig!

5 kommentarer:

  1. Jeg synes, du er SÅ sej, og du kommer til at klare det helt fantastisk, det ved jeg!

    SvarSlet
  2. Jeg fortæller mig selv at det er helt normalt (mens det bobler løs i maven). Selvom det er det helt rigtige studie (/fremtidige job) så vil tvivlen nok altid være det når man er nervøs for hvordan studiet rent faktisk ser ud. Det er måske bare den side man må tage med når man brænder så meget for en ting så meget - selvkritikken der går over i en mistro til om det virkelig kan være rigtig at man kommet på rette hylde.
    (opsummering hvis du intet forstod: tak fordi du skrev, føler det samme her aftenen før det går løs)

    SvarSlet
  3. Jeg er virkelig så glad på dine vegne over at du endelig kommer igang med det du gerne vil :D Jeg glæder mig til at følge med hele vejen!

    SvarSlet
  4. Og her gik man og troede, at du havde lukket din blog :O

    SvarSlet