søndag den 31. august 2014

Slet ikke intimiderende. Not at all, mmm, mm, mmmh!


Nej, jeg skriver ikke om Miriams voldsomt søde indlæg igår aftes (TAK, du er my sister from another mister!), men om at virkeligheden er ved at indhente mig, og imorgen skal jeg have første dag som jordemoderstuderende. Av. 

Gamle læsere ved jo, at jeg har været ret flyvsk de sidste fire år - 4 måneder på sociologi, et års supplering med kemi og psykologi, et halvt år i en international bamsebutik, 1 år på Egmont Højskolen, og slutteligt halvandet år på sygeplejerskeuddannelsen i det aalborgensiske. Needless to say, har jeg været mere eller mindre rodløs - især at have i mente, at jeg undefløjteme skulle ind på den jordemoderuddannelse, koste hvad det ville. 


Det er jo nok derfor ret tydeligt, at jeg aldrig har følt mig helt tilpas som sygeplejerskestuderende (men har dog en idé om, at den trods alt har været ret udslagsgivende for, at jeg kom ind!), og det har været pissehårdt. Pissefuckinghårdt. At slæbe sig igennem lektierne, at slæbe sig igennem gruppearbejdet, at slæbe mig ud på den skole. Sådan rent fysisk. Det eneste tidspunkt, jeg har følt mig i hopla, har været i modul 4 praktikken, som jeg tilbragte på en gynækologisk afdeling. Voldsomt spændende og abnormt udfordrende at udøve god sygepleje til kvinder i svære situationer. 
Jeg synes ikke, der var noget galt med sygeplejerskeuddannelsen, langt fra - men den manglende interesse og det ikke-eksisterende drive for at skulle tilbringe 3,5 år på en uddannelse, jeg egentlig ikke ville have - det har været vildt udmattende. 

Og som jeg sidder her i min hyggelige lejlighed i Øgaderne med Justin Timberlake spillende på Spotify og den gode te fra Pukka i mit yndlings Royal Copenhagen krus, så kan jeg sgu ikke andet end frygte at begynde på jordemoderuddannelsen. Måske er frygt et ret stort ord at bruge og en smule patetisk, da dette studie er det, jeg har forberedt mig på de sidste 4 år - jeg frygter virkelig at falde igennem. At det bliver med en klump i maven at skulle i praktik. At jeg mister interessen. At jeg ikke er egnet, og at jeg ikke er god nok. Hvilket er latterligt og åndssvagt irrelevant. For jeg ved jo godt, det er her, jeg har hjemme. At det er min hylde. At jeg helt sikkert nok skal klumre gevaldigt i det og komme tifoldigt igen, og at det er helt okay. Jeg har ikke haft en måned til at forberede mig på livet som jordemoderstuderende, jeg har haft seks dage, og at min rodløshed og søgen efter min hylde endelig er slut. Og dertil kommer, at jeg i min jagt de sidste fire år, har placeret denne uddannelse på en piedestal, mens jeg har nedvurderet mine egne evner, hvilket selvklart giver en form for clash, der ikke er decideret klædeligt. Så måske er det på tide, jeg giver mig selv lidt credit - jeg blev erklæret egnet til det her studie. Og seks dage er bestemt ikke lang tid til at indstille sig på sin egen niceness. Så måske kommer den stille snigende her i løbet af den her kolde eftermiddag - det tror jeg helt bestemt, den gør :) Og helt ærligt - så er det måske meget godt, at den kære studievejleder ikke lukkede mig ind for fire år siden - jeg er jo blevet lidt mere voksen. Og nice ;)

.. desuden kræver nyt studie labre sager. Hurra for mig!

søndag den 17. august 2014

Typisk.



  • Alle de ting, man skal have styr på som ikke-studerende i studerende-limbo land.
  • At elregning og forsikring skal betales i samme måned. Tak, hvor er I søde.
  • At Aalborg Kommune har latterlige regler om ufaglærte medarbejdere i hjemmeplejen i vinterhalvåret. Helt ærligt, jeg kan tricks! 
  • At det er en jungle at finde frem til de gode vikarsteder i Aalborg.
  • At standby er lig med 6 uger i alt, hvor jeg ikke kan tage fast arbejde, men kun vikartjanser, der kan siges op fra dag til dag. Creative thinking, much?
  • At alle butikker bugner med lækre sager både til mig og boligen, men at jeg ikke har råd til noget som helst af det.
  • At der forude venter bryllup, fastertitel nr. 3 og jul. Pengetræ, where art thou?
  • Og at jeg som det uforudsigelige menneske er helt okay med at mangle penge - for jeg er kommet ind på mit drømmestudie. Årh, det er fandme rart <3

torsdag den 14. august 2014

Det' nok gonnok.


Mig - klokken 00.05, efter UCN spam med hele tre (!) emails, der fortalte mig, at jeg havde fået en standbyplads på jordemoderuddannelsen i Aalborg. Det burde seriøst være filmet, jeg må have set åndssvagt sjov ud. Jeg ventede på, at kvotienterne blev delt på DR's hjemmeside, så jeg kunne se, om snittet igen var steget efter det kæmpe spring, som uddannelsen tog sidste år. Og jeg nåede lige at se tallet fra Metropol, før jeg skimter en mail i højre hjørne fra noreply@ucn.dk med den første linje fremme: "Tilbud om standbyplads ved University..", før jeg nærmest kastede min Macbook Pro fra mig og ræsede ovenpå for at fortælle det til mine forældre, som lå og sov så fint - indtil psykopatdatter kommer skrigende. Med skinger stemme og svedende håndflader. Og hele den der "Det må være en fejl. En kæmpe fejl" - og jeg som havde regnet med, at det ville blive et svært valg imellem at have en sikker hverdag som sygeplejerskestuderende eller gå et år imøde med vikariater og usikkerhed rent økonomisk. Og ærligt talt var det dét nemmeste valg nogensinde. Og må jeg tilføje: HURRA! 

4 ansøgninger, suppleringskurser, højskoleophold gange 2, hjemmeplejen en masse og et halvandet år på en anden uddannelse - det var åbenbart dét, der skulle til!